Analyserapporter

Sundsvej vandværk årsopgørelse 2020

Gettrup vandværk årsopgørelse 2020

Vandets hårdhed

Er bestemt af indholdet af calcium og magnesium. Hårdhedsgraden opgives i dH, hvor et stort indhold betyder, at vandet er hårdt, og et lille indhold betyder, at vandet er blødt. Der findes ingen kvalitetskrav til hårdheden, men den bør som udgangspunkt ligge mellem 5-30° dH.

TOTAL HÅRDHEDSGRAD

0-4

4-8

8-12

12-18

18-30

over 30

BETEGNELSE

Meget blødt

Blødt

Middelhårdt

Temmelig hårdt

Hårdt

Meget hårdt

Vandet fra Hurup Vandværk er normalt omkring 14 dH i hårdhed, men kan variere lidt.

Ammonium

Ammonium kan stamme fra forurening, men kan ofte skyldes andre forhold. Ved iltning af vandet kan ammonium omdannes via nitrit til nitrat. Hvis der ikke sker tilstrækkelig iltning, kan der således findes nitrit i vandet ved forbrugerne.

Chlorid

Chlorid kan give smagsproblemer – vandet smager salt ved ca. 400 mg/l. Stammer fra saltvandsindtrængning eller saltholdige jordlag.

Coliforme bakterier

Coliforme bakterier er en stor gruppe almindeligt forekommende bakterier. Coliforme bakterier er tegn på forurening, oftest fra overfladevand (plantedele eller jord). Må IKKE forekomme i drikkevand.

Escherichia (E-coli)

E-coli findes udelukkende i menneske og dyrs tarmkanal. Påvisning af E-coli i drikkevand er normalt et tegn på fækal forurening og dermed risiko for tilstedeværelsen af mulige sygdomsfremkaldende bakterier. Må IKKE forekomme i drikkevand.

Fluorid

Fluorid virker i små mængder styrkende på tandemaljen. Hvis fluorid forekommer i større mængde (over grænseværdien på 1,5 mg/l) , menes det, at der er en risiko for misfarvning af emaljen hos børn.

Jern

Højt jernindhold er sjældent skadeligt, men giver dårlig smag, uklarhed og misfarvning af vasketøj og kummer samt aflejringer i ledningsnet og armaturer. Jern kan normalt fjernes ved almindelig vandbehandling (iltning og filtrering).

Kalium

Forekomster af kalium i drikkevand kan være tegn på forurening med gødningsstoffer, men der er i øvrigt ingen smags- eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold.

Kimtal ved 22° C

Kim er naturligt forekommende jord- og vandbakterier m.v., som lever af vandets organiske indhold. Et højt kimtal giver vandet dårlig holdbarhed, og pludselige stigninger i kimtallet kan være tegn på forurening. De er sjældent sygdomsfremkaldende.

Kimtal ved 37° C

Kimtallet ved 37° C udgøres hovedsageligt af bakterier, der lever af forrådnende affaldsstoffer o.l. Bakterier, der kan vokse ved 37° C (legemstemperatur), kan være sygdomsfremkaldende. Pludselige stigninger kan være tegn på forurening.

Mangan

Forekommer ofte sammen med jern. Giver stort set samme ulemper som jern og fjernes på samme måde som jern. Mangan i vandet viser sig ved et sort, lidt olieagtigt, fedtet stof.

Natrium

Natrium forekommer som natriumklorid (dvs. kogesalt) eller som natriumhydrogenkarbonat.

Nikkel

Nikkelforbindelser i drikkevand kan fremkalde allergiske reaktioner hos nogle personer. Nikkel kan forekomme fra udvaskning af visse jordmineraler og som afsmitning fra armaturer, blandingsbatterier, varmtvandsbeholdere og ved rørinstallationen i boligen.

Nitrat

Nitrat i grundvandet stammer især fra den kvælstofomsætning, der foregår ved dyrkning af jorden. Høje nitratindhold kan skyldes forureningskilder som spildevand, møddinger o.l. Nitrat kan under uheldige forhold omdannes til nitrit af bakterier. Vand, der indeholder over 50 mg/l, bør ikke benyttes til mælkeerstatning til børn under 6 måneder.

Nitrit

Nitrit i vandet er som regel en ustabil forbindelse og kan normalt fjernes ved iltning af vandet. Nitrit kan stamme fra bakteriers omsætning af ammonium.

Pesticider

En fællesbetegnelse for en lang række sprøjtemidler. Inddeles i grupper efter deres anvendelse.

  • Insekticider – mod insekter
  • Fungicider – mod svampesygdomme
  • Herbicider – mod ukrudt
  • Vækstregulatorer
  • Det er overdreven koncentreret brug af midlerne samt spild eller uheld i nærheden af boringer, som først og fremmest kan medføre grundvandsforurening.

pH (surhedsgrad)

Hvis vandets pH er mindre end 7, kan årsagen være tilstedeværelse af aggressivt kuldioxid. pH under 7 kan give tæring af installationerne. Vandet må ikke være kalkaggressivt.

Sulfat

Højt sulfatindhold kan give en bitter smag samtidig med, at det i forbindelse med magnesium kan virke afførende. Sulfat skyldes normalt geologiske forhold og findes ofte i salt grundvand.
Total-P (phosphor)

Forhøjet indhold af fosfor kan tyde på forurening, men kan også være geologisk betinget. Fosfor bør ikke forekomme i drikkevand, da det kan være næringsstof for bakterievækst.